I Japan stråler forhaverne med pulvermalede Bobi-postkasser

Mange boliger er blevet renoveret i år – både indendørs og udendørs. Tendensen til haverenovering har betydet, at postkasser også har fået en make-over. I Japan er Bobi-postkassernes sofistikerede design, utallige farvemuligheder og ekstra effekter særligt populære. Det skyldes ikke mindst, at der også er et Mumi-mønster i udvalget, som stammer fra Finlands velkendte tegneserie Mumitroldene.’

Postkassens specielle runde topdesign er meget beundret

Bobi-postkassens runde form og smukke farver taler til husejerens gode stilsans – både i Finland og i udlandet. Bobi.com er en lille familievirksomhed, der har været aktiv på Finlands vestkyst i tredive år. De designer og markedsfører postkasser, som derefter produceres via forskellige partnere.

”I de tidlige faser af virksomhedens eksistens lavede vi en »kundekommentar«-kasse med en rund top til et banks interiør.’ Kunderne elskede kassens form. Det faldt mig ind, at det samme design også kunne bruges til postkasser. Der blev udarbejdet planer, og produktionen af den nuværende postkasse begyndte i 1993,” siger Lasse Lehtimäki, Bobi.coms administrerende direktør.

Nu fremstilles der mere end 20.000 postkasser hvert år, og ca. en tredjedel af dem eksporteres i øjeblikket til Japan. Resten distribueres inden for Finland og andre europæiske lande. Det centraleuropæiske distributionssted i Holland har i flere år muliggjort en effektiv logistik i Centraleuropa.

”Vores produkt er internationalt, men det er vigtigt, at det bærer det finske nøgleflag som symbol. Vi er stolte af, at et produkt, der er fremstillet i Finland af vores lille finske familievirksomhed, eksporteres til slutbrugere rundt om i verden,” siger en glad Lehtimäki.

En pulvermalet overflade af høj kvalitet, der holder i generationer

Postkasserne er lavet af galvaniseret stål, og 95% af dem er malet med INFRALIT-pulvermaling. Malingsarbejdet udføres af Pintaa Coatings Oy. Lehtimäki er glad for at kunne stole på Teknos-produkter. ”Vores pulvermalede postkasser har en overflade i meget høj kvalitet og langsigtet holdbarhed, så de kan videregives – ikke kun fra forælder til barn, men også fra bedsteforælder til barnebarn.”

Da mere end halvdelen af alle vores produkter er kulørte, er et bredt udvalg af overfladebehandlingsfarver en del af Bobi.coms service. ”Vi tilbyder vores kunder lands- og regionspecifikke farvevalg efter deres ønsker. Dette er især tilfældet i Japan; i øjeblikket tilbyder vi en populær linje i perlemorsfarver, der er udviklet specielt til dette marked,” påpeger Lehtimäki.

Bobi-750x600.jpgPerlemorseffekt i nuancen RAL 630 M bruges til postkassen.

Lehtimäki har turneret på internationale messer i mere end ti år for at stifte bekendtskab med branchens tendenser og produktudvikling. Blandt de væsentlige krav til en postkasse af høj kvalitet er god låsebeskyttelse og en indvendig regnbarriere til barske vejrforhold. Desuden er muligheden for højdejustering af lågen ønskelig, eksempelvis for Bobi Grande- og Jumbo-modellerne.

”De små postkasser i vores kollektion er nu en voksende tendens. På den anden side er den nyeste tilføjelse til vores kollektion, Bobi Cargo, robust nok til at modtage postpakker, som efterspørges grundet stigningen i onlineshopping. Med hensyn til farver, er den sorte strukturelle overflade i øjeblikket trendy både i Finland og i Centraleuropa”, forklarer Lehtimäki.

Bobi.com kan beskrives som en lille, stor virksomhed. ”På en messe spurgte nogen os, om vi havde flere eller færre end 100 ansatte. De blev forvirrede, da de hørte, at vi kun var 3 i virksomheden”, husker Lehtimäki med et smil på læben. Et klart og godt markedsført koncept, der har et solidt fodfæste både i Finland og rundt om i verden.

 

Foto: find47/kagoshima/1vnNJ
Creative Commons Attribution 4.0 International licens (CC BY 4.0) https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/”

For mere information

Kontakt os

Et charmerende Mumi-tema

Postkasser med Mumi-tema er populære i Japan, hvor Mumi BOBI CARGO brev- og pakkepostkasse med egen illustration også er lanceret.

forskellige kulturers behov

”Vi tilbyder vores kunder farver efter deres specifikke, lokale ønsker"

Lasse Lehtimäki

se en video om fremstilling og maling af postkasser