Antimikrobielle materialer og overflader

Abloy - Aktivt samarbejde, solide resultater

De finske virksomheder Abloy og Teknos har bevist, at de ved at forene kræfterne kan opnå resultater i verdensklasse.

Abloy Oy er en af de førende producenter af låse, låsesystemer og bygningsbeslag. De forsyner kunderne med sikre og brugervenlige løsninger til åbning og lukning af døre. Ligesom det er tilfældet hos Teknos, har Abloys brand vundet kundernes tillid gennem mange års udviklingsarbejde og levering af innovative produkter samt gennem professionelle, kundeorienterede ydelser.

Antimikrobielle materialer og overflader

Den kundeorienterede indstilling var på en måde den naturlige udløsende faktor for samarbejdet mellem de to virksomheder. Abloy var i gang med at udvikle antimikrobielle produkter til områder, hvor der stilles høje krav til hygiejne. Sygehuse, plejeboliger og lignende bygninger er miljøer, hvor bakterier kan opstå og spredes meget hurtigt. Dørhåndtag og beslag er eksempler på overflader, som mange menneskehænder er i kontakt med hver dag. Det gør dem til en god grobund for bakterier og vira og en kilde til smitteoverførsel.

For at løse dette problem begyndte Abloy at udvikle låse fremstillet af antimikrobielle materialer. Men resultatet var endnu ikke helt perfekt. Der manglede en overfladebehandling, som var mindst lige så bestandig over for mekanisk slid, rengøringsvenlig – og som frem for alt havde samme antimikrobielle egenskaber som Abloys kvalitetsprodukter. Forskellige muligheder blev nøje undersøgt. Og følelsen af at være nået i mål kom endelig, da Abloys repræsentanter opdagede INFRALIT antimikrobiel pulvermaling på Teknos' messestand.

Markedsførende i effektivitet

Antimikrobiel INFRALIT er en pulvermaling udviklet af Teknos og det mest effektive produkt på markedet. Det er en ideel overfladebehandlingsløsning til områder, hvor der kræves den højest mulige hygiejnestandard.

 

Antimikrobiel INFRALIT er en ideel overfladebehandlingsløsning til områder, hvor der kræves den højest mulige hygiejnestandard.

Det betød, at der skulle udføres en lang række tests, hvor det blev gennemprøvet, om overfladebehandlingen var egnet til Abloys kravsspecifikationer.

Fremragende slid- og korrosionsbestandighed

Pulvermalingen viste sig på alle måder at være bedre end nogen af de konkurrerende løsninger. Ud over sine antimikrobielle egenskaber har pulvermaling en fremragende slid- og korrosionsbestandighed. Når en overflade skal udsættes for høj belastning, kan det ganske enkelt ikke betale sig at nø- jes med det næstbedste.

Teknos' antimikrobielle pulvermaling hærdes ved høj temperatur, så overfladen forsegles og kan holde til mekanisk slid. Når den høje kvalitet i Abloys låse kombineres med de markedsledende egenskaber i Teknos' pulvermaling, er resultatet en overlegen korrosionsbestandighed. Overfladebehandlingen kan klare selv de hårdeste korrosionstest og opnår den højest mulige korrosionsbestandighedsklasse. Man kan roligt sige, at samarbejdet har ført til reel innovation og merværdi for begge virksomheder.

Abloy ACTIVE er et strålende eksempel på, at en samarbejdsbaseret tankegang og arbejdsmåde kan åbne døre til nye, store muligheder i det moderne erhvervsliv.

Abloy ACTIVE

Resultatet af samarbejdet var Abloy ACTIVE – en unik serie af antimikrobielle dørbeslag, primært til brug på sygehuse, plejecentre og i andre plejefaciliteter.

Lock

Abloy ACTIVE er også velegnet til effektiv rustbeskyttelse af overflader i krævende miljøer, f.eks. på krydstogtskibe og i wellnesscentre. Produktsortimentet har solgt godt helt fra starten, og behovet har vist sig at være større end forventet. Abloy har derfor øjnet en ny mulighed og tilføjet ACTIVE som standard på alle malede dørbeslag. Abloy ACTIVE er også velegnet til andre miljøer, f.eks. skoler, daginstitutioner, kontorer og boliger.

Selv en førende leverandør kan højne værdien af sine produkter gennem aktiv videnudveksling og åben dialog med samarbejdspartnere, der har de samme værdier og principper. Da samarbejdet blev indledt, havde ingen forudset de muligheder, der lå i det – men i dag har kreativ tænkning og målrettet forskning gjort det muligt at udnytte mulighederne fuldt ud.

for mere information

Niels Christensen
Mobil 23 34 08 09
niels.christensen[@]teknos.com

ELLER SEND OS EN KONTAKTANOMDNING

Er du interesseret i industriel maling? Abonner på vores nyhedsbrev!

Abonner på nyhedsbrevet Painting News