RTD12 KURO                                                       

TITANERNES EfterkommerE

RTD12 KURO er designet til at holde længe. Teknos malingssystemer har ikke skuffet i forhold til denne gigant, der arbejder videre selv under vanskelige betingelser.

RTD12 KURO blev lanceret for to år siden og er den første tømmerstabler, som er designet og produceret udelukkende af SKS Toijala Works Oy. Virksomheden påbegyndte kontraktfremstilling af tømmerstablere til Kalmar i 2003 og erhvervede  tømmerstablervirksomheden ti år senere. Det var på det tidspunkt, at brandet blev ændret og en ny generation af giganter, TW LogStackers, så dagens lys.

SKS Toijala Works har en lang historie med kontraktfremstilling, også for andre store virksomheder, herunder John Deere, Metso Minerals, Sandvik og Tana. Det siger sig selv, at produktets høje kvalitet er af største betydning for alle disse partnere.

Levetiden for tømmerstablerne er utroligt høj

Cellulose- og papirfabrikker samt store savværker fortrækker alle den største af dem alle, RTD3126, som har en løfteevne på 31 tons. RTD3126 kan aflæsse en lastbil i ét tag og løfte lasten til en højde på 7,9 meter.

Løftekapaciteten for RTD3126 er 31 tons, og den kan løfte hele lasten fra en lastbil til en højde på 7,9 meter på én gang. 

RTD1723 er energibundtet til savmøller. Den er god til at aflæsse lastbiler og arbejde på sorteringslinjer. Den kan nemt transportere og løfte de runde tømmerstokke til savbordet eller til opbevaring i en højde på 7,2 meter. RTD1723 tømmerstableren har en løftekapacitet på 17 ton.

Den nye RTD12 KURO er den mindste tømmerstabler i udvalget, og den er fremragende til tømmerpladser. Dens løftekapacitet er 8-12 ton, og den kan stable tømmer i en højde op til 7,9 meter.

Logistik er nøglen til hele processen med håndtering af tømmer. At lade værdifuldt tømmer ligge og rådne i bunker er ikke acceptabelt. Fra brugerens synsvinkel er de vigtigste egenskaber ved en tømmerstabler pålidelighed og økonomisk effektivitet.

"Der er 8760 timer om året, og disse maskiner er i brug i gennemsnit 4000-6000 timer, nogle gange endda 8000 timer om året. Motoren kører praktisk talt hele tiden”, siger Juha Manninen, produktchef hos TW Log Stackers.

"Vores tømmerstablere anvendes under meget krævende forhold, og deres levetid er utrolig lang. Vi vil føre an, hvad teknologi angår. Vores maskiners holdbarhed er resultatet af en lang produktudvikling," understreger Manninen.

"En tilfreds kunde er det bedste salgsargument og den bedste reference,” tilføjer Manninen.

Et pålideligt malingssystem er afgørende

Alle tømmerstablernes hovedkomponenter, bommen, grebet og rammen, er malet hos Toijala med Teknos´ malingssystem med polyurethan. Kabinerne er behandlet med INFRALIT-pulvermaling hos en underleverandør.

Formanden i maleværkstedet, Seppo Oksa, har lang erfaring med Teknos' malingssystemer.

"Jeg har været her i ti år, og vi har aldrig haft nogen større problemer med overfladebehandlingsprocessen. Dette er et godt og velfungerende system. Der har til tider været et par mindre problemer, men næsten hver gang har synderen været forbehandlingen. Det er utrolig vigtigt af sikre sig, at overfladen er ren, før behandlingsprocessen sættes i gang," understreger Seppo Oksa.

“Det er godt for slutproduktet, at vi selv kan stå for påføringen. Vi maler store, tunge og komplekse dele, som giver deres egne udfordringer i forhold til behandlingen,” forklarer Oksa.

Rammerne males med et 2-lags epoxy/polyurethan-malingsystem. TEKNOPLAST PRIMER 7 fungerer som grundingsprodukt og TEKNODUR COMBI 3430 som topcoat.

“Combi alene ville være tilstrækkeligt til rammen, men til store dele kan vi godt lide at bruge et grundingsprodukt, da det gør det nemmere at se mulige defekter i overfladen. Det giver også topcoaten en mere jævn sprøjteoverflade," siger Seppo Oksa.

Få mere at vide: www.twlogstacker.fi og www.sks.fi 

SKS Group

  • En finsk familieejeet virksomhed grundlagt i 1924
  • SKS Groups kerneforretning og seks af dens associerede selskaber hører hjemme i Finland. De internationale enheder er i Sverige, Estland, Polen og Rusland.
  • SKS Group tilbyder produkter og serviceløsninger til maskin- og udstyrsleverandører, som drager fordel af deres tekniske kompetencer.  

for mere information

Kenneth Eriksen
Salgs og servicekonsulent 
Mobil +4526810336
kenneth.eriksen@teknos.com

ELLER SEND OS EN KONTAKTANMODNING

Er du interesseret i industriel maling? Abonner på vores nyhedsbrev!

Abonner på nyhedsbrevet Painting News