Skræddersyede epoxy-produkter til renovering af rør og kloakledninger

I ældre boliger er der ofte et stigende behov for renovering af rør. Et rørrenoveringsprojekt tager flere uger, og beboerne er nødt til at bo et andet sted i mellemtiden. Det er dog muligt at gennemføre en nem reparation af gamle kloakledninger på en hurtig, omkostningseffektiv og mindre forstyrrende måde ved hjælp af metoden CIPP (cured-in-place pipe: Rør, der hærder på stedet). Opløsningsmiddelfri epoxy spiller en central rolle i CIPP-metoden.

Forhandler af rørsystemer fik succes med epoxy-produkter  fra Teknos

Et filtrør (foring) af polyesterstof og mættet med epoxy-produktet, indsættes i det rør, der skal renoveres. Når epoxyen hærder, danner den en hård og robust plastbelægning inde i røret. En belægning af epoxy, der påføres under CIPP, kan holde til normal anvendelse af rører i mindst 40 år, og det samme rør kan senere renoveres igen.

Succesen for Finlands førende forhandler af rørforingssystemer er blevet styrket af epoxyprodukterne fra Teknos. “I de senere år er CIPP-metoden blevet mere populær, især i projekter inden for renovering af bygninger. Epoxy har en række klare fordele. Det er opløsningsmiddelfrit og lugtfrit, har høj kemisk resistens, hærder hurtigt og krymper ikke. CIPP er også meget velegnet til renovering af små rør med uregelmæssige former,” siger Kim Kippo, administrerende direktør for Boldan Oy.

Boldan er førende inden for rørforingssystemer i Finland. Teknos har været Boldans epoxyleverandør siden 2015, og de årlige væksttal har været imponerende. Boldan Oy leverer et omfattende servicekoncept til sine kunder. Det omfatter alt udstyr, alle materialer, uddannelse og teknisk support, der kræves til vellykkede rørrenoveringsprojekter.

Teknos optimerer epoxyegenskaber for hver rørtype

Egenskaberne af den epoxy, der anvendes i CIPP, er optimeret i Teknos' R&D-afdeling i overensstemmelse med Boldans ønsker. “For eksempel er viskositeten og potlife blevet optimeret til forskellige rørtyper. Den mest almindelige potlife er 15, 30 og 60 minutter. Når epoxyen er hærdet, danner den en ufarlig plastbelægning,” siger Tero Ojala, udviklingskemiker hos Teknos.

Boldan-putket.png

Rørrenovering boomer lige nu i Finland, især i bygninger fra 60'erne og 70'erne. Boldan er meget tilfreds med samarbejdet med Teknos. ”Tero Ojala har gjort et fantastisk arbejde med epoxy-produkterne. Vi får altid hurtig og fleksibel service, og Teknos' produkter er også nemme at styre,” siger Kippo.

Renovering af gamle kloakledninger ved hjælp af CIPP-metoden (cured-in-place pipe: Rør, der hærder på stedet)

Foringen vender indledningsvist indersiden ud og vendes først med indersiden inde i røret ved installationen. Installationen udføres ved at indsætte foringen i røret ved hjælp af en trykbeholder kaldet en inversionstromle. Produktets hærdningshastighed kan fremskyndes ved hjælp af varmt vand eller damp. Slutresultatet er et jævnt, hårdt og glat rør. 

Demonstration af CIPP-metodenUnderviser Petri Nurminen demonstrerer CIPP-metoden. En epoxyimprægneret polyesterforing indsættes i et rør ved hjælp af tryk.

Få mere information

Kim Kjeldsen
Account Manager, Energy
kim.kjeldsen[@]teknos.com
Mobil +45 20 93 68 67

STIL ET SPØRGSMÅL

Boldan Oy

Grundlagt 2010
Antal medarbejdere 40

Rørrenovering kræver mange certifikater og tilladelser, som ofte er specifikke for det enkelte land. Boldan Oy har fået tildelt Boldan In-House Lining System-certifikatet, som er det mest omfattende certifikat på markedet, og det dækker alle materialer og installationsmetoder, der bruges ved rørrenoveringer.

Boldan udvider i øjeblikket internationalt. Det største vækstpotentiale i øjeblikket er i Europa, Israel, Australien og Sydamerika. Derudover betjener datterselskabet Boldan Inc. kunder i USA.

Boldan er en del af BP-Tech Group, som også omfatter datterselskaberne Spraypoxy Oy, PipeKeeper Oy og Boldan Inc. BP-Tech Group opererer internationalt, og personalet, som dækker mange fagområder, arbejder tæt sammen med virksomheder inden for varme og ventilation, ejendomme og den kemiske industri for at levere de bedste produkter og services til sine kunder.