Teknos og Rope Robotics
‒ samarbejder om reparation af rotorblade

nye veje inden for vedligeholdelse af rotorblade

I samarbejdet med den banebrydende danske virksomhed Rope Robotics spiller Teknos en vigtig rolle i at gøre arbejdet med vedligeholdelse af rotorblade sikrere, hurtigere, billigere og mere effektivt.

Rope Robotics, der blev grundlagt i 2016, tilbyder en robotløsning til reparation af vinger. Det er en proces i tre trin bestående af slibning, rengøring med en roterende børste og til slut påføring af LEP-materialet (leading edge protection = LEP). Hvert trin i processen dokumenteres med billeder. Efter at have prøvet forskellige metoder til LEP fandt Rope Robotics den rigtige partner i Teknos. I 2019 begyndte de at samarbejde med Teknos' specialister om at skabe den perfekte kombination af TEKNOBLADE REPAIR 9000-løsningen og deres robotteknologi. Efter en intensiv proces med tæt samarbejde har Rope Robotics nu et unikt produkt på markedet, der sikrer automatisk reparation af rotorblade.

Partnerskab bygget på erfaringsudveksling

Den banebrydende innovative TEKNOBLADE REPAIR 9000 er en enkeltlagsløsning, en elastomerbaseret VOC-fri high solid-maling, der hærder på få minutter. Den kan forarbejdes ved temperaturer fra -8 °C op til +50 °C, hvilket giver mulighed for op til 25 % flere arbejdsdage om året sammenlignet med konkurrerende løsninger. Den blev oprindeligt udviklet til manuel påføring, men har også vist sig at være velegnet til robotpåføring.

For at imødekomme efterspørgslen på markedet er der på nuværende tidspunkt en avanceret version af TEKNOBLADE REPAIR under udvikling med planer om lancering i 2021. Den nye løsning er udviklet specifikt til robotpåføring med en endnu hurtigere hærdningstid på kun 120 sekunder og fokus på yderligere forbedring af bæredygtigheden. 

Hos Teknos fandt vi både et produkt
og et team, der kunne hjælpe os med
at få deres løsning til at fungere med
den robotopsætning, vi har. Jeg synes, der er et perfekt match mellem vores
to virksomheder og to produkter,

Martin Huus Bjerge, grundlægger af og CEO hos Rope Robotics


Partnerskabet bygger på åben kommunikation og erfaringsudveksling med det formål at finde en optimal løsning, så den rette kvalitet opnås. "På tværs af forskellige krævende brancher tror Teknos på, at en tilgang til partnerskaber – hvor ressourcer og knowhow samles til gensidig fordel for begge virksomheder – er den ideelle måde at håndtere en kundes udfordringer på." Clare McDermott, Business Development Director - Energy, Teknos.

"Hvis der sker noget uventet med vores robotter, har vi haft en god og tæt dialog med specialisterne fra Teknos, hvor vi har givet dem feedback og forklaret dem, hvordan de kan udføre forskellige tests med produktet i deres laboratorier. Og omvendt, når de har lært noget om produktet, har de delt det med os." Det tætte samarbejde indebærer besøg hos kunderne, hvor Rope Robotics og Teknos sammen demonstrerer deres produkt.


Reparation af vinger bliver mere og mere relevant

Det primære fokus for Rope Robotics er i øjeblikket det canadiske marked og Skandinavien med fremtidige planer om at komme ind på det amerikanske marked samt øvrige EU-lande. Markedet vokser globalt, nye og større vindturbiner bliver konstant bygget, og erosion af leading edge er et problem for hele branchen.

Martin Huus Bjerge forventer, at vedligeholdelse af rotorblade bliver mere og mere aktuelt med tilgængeligheden af billig droneteknologi, der giver ejere af vindmølleparker mulighed for at få nøjagtige og rettidige oplysninger om rotorbladenes tilstand. Da nyere forskning viser, at erosion medfører nedsat ydeevne, er der et stort økonomisk incitament til at udføre reparationer korrekt.

"Der er en stor gruppe af kunder derude på udkig efter en løsning til at vedligeholde deres rotorblade, og vi har et rigtig godt produkt til dem. "Vi ser virkelig frem til at arbejde sammen med Teknos fremover."


Et professionelt udgangspunkt

Teknos' Business Development Manager Allan Bonde Jensen er også glad for den måde, partnerskabet med Rope Robotics har udviklet sig på. "Det har været en meget interessant rejse, da de har store forventninger, hvilket har inspireret os til at sigte højere. De har et professionelt udgangspunkt, og det har vi også. I samarbejdet med Rope Robotics er det lykkedes os at lære nye ting om vores produkt og udvikle det til det bedre."

 

"Vi ser virkelig frem til at arbejde sammen med Teknos fremover," siger Martin Huus Bjerge, grundlægger af og CEO hos Rope Robotics.

 

Få mere information

Peter Gørlitz
Salgsdirektør Metal/Wind Industry
peter.gorlitz[@]teknos.com
Mobil +45 24 62 16 22

STIL ET SPØRGSMÅL

Vedligeholdelse af rotorblade

Innovative produkter og overfladebehandlings-løsninger fra Teknos forlænger  vindturbiners holdbarhed, idet de muliggør korte procestider, højere produktivitet og omkostningsbesparelser. Vores løsninger er blevet afprøvet og testet under strenge betingelser ved certificerede tests. 

Vedligeholdelse af vindturbiner

TEKNOBLADE REPAIR 9000

Produktdata

For at imødekomme efterspørgslen på markedet er der på nuværende tidspunkt en avanceret version af TEKNOBLADE REPAIR under udvikling med planer om lancering i 2021. Den nye løsning er udviklet specifikt til robotpåføring med en endnu hurtigere hærdningstid på kun 30 sekunder og fokus på yderligere forbedring af bæredygtigheden.



Rope Robotics

Rope Robotics blev grundlagt i 2016 med det formål at automatisere vedligeholdelse af rotorblade. Virksomheden har mange års erfaring med forretningsudvikling og specifik viden fra flere områder inden for vindindustrien.

Rope Robotics' website

STIL ET SPØRGSMÅL

Udfyld formularen nedenfor, så vi kan kontakte dig hurtigst muligt



Firma Privat person


Website:

*By
*Land
*Hvad ønsker du at høre mere om?

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på Teknos' nyhedsbrev.


* Angiver et obligatorisk felt

Når du indsender dine kontaktoplysninger, accepterer du Teknos' fortrolighedserklæring. Dine personlige data er kun til Teknos' brug og vil ikke blive delt med nogen tredjepart.