Den unikke farve på Slussens guldbro i Stockholm blev udviklet hos Teknos

Det mest centralt beliggende knudepunkt i Sveriges hovedstad har fået et markant vartegn – en gylden bro, der understreger skønheden ved arkitekturen i den gamle del af Stockholm. Den gyldne farve blev skabt med en helt unik nuance maling, der er udviklet specifikt til broen med Teknos' uovertrufne ekspertise.

Færdiggørelse af broen er en væsentlig begivenhed

Istandsættelsen af Slussenområdet har været et omfattende projekt, der har bestået af adskillige trin. Som en af de første synligt færdiggjorte dele blev Slussens nye bro indviet i efteråret 2020 af den svenske kongefamilie i et prestigefyldt arrangement. Indvielsen af broen var en væsentlig milepæl i områdets udviklingsprojekt for Stockholms kommune.

Broens ankomst som søfragt fra produktionslandet, Kina, var en begivenhed, der blev fulgt tæt af både svenske og internationale medier. Broen rejste 20.333 kilometer på 70 dage under skiftende og vanskelige havforhold.

49664782103_d603367a57_o780x500withlogo.jpg

Broens malingssystem fra Teknos er udviklet til at holde i mange år uden at skulle vedligeholdes og opfylder dermed de krav, der stilles af den svenske transportstyrelse. Stålbroen blev overfladebehandlet i Kina iht. til korrosions- og vejrbeskyttelsesstandarder, hvilket beskyttede broen under den lange sørejse. I Sverige fik broen sit øverste gyldne lag maling, da den var ankommet til den endelige placering. Teknos understøttede hele overfladebehandlingsprocessen på begge lokationer, både i Kina og Sverige.

Den nøje udvalgte gyldne nuance er i harmoni med omgivelserne

Et vigtigt element ved den nye bros udseende er dens unikke gyldne farve, som også er grunden til svenskernes kælenavn til broen – "Guldbroen".

Stockholms kommune og arkitektfirmaet Foster + Partners har nøje udvalgt den gyldne farve, så broen er i harmoni med det omgivende landskab året rundt. "En metallisk farve er et naturligt valg til en stålbro, og som en varm nuance fungerer guld også meget godt om vinteren," forklarer Spencer de Grey, Head of Design hos Foster + Partners, arkitekterne bag det nye Slussenområde.

Spencer understreger også, hvor vigtigt det var at definere brofarven i forhold til dens historiske omgivelser. For at kunne vælge den helt rigtige gyldne nuance blev der taget højde for de orange og gule facader i den gamle bydel. Ud over nuancen var den rette tekstur også en vigtig faktor, fordi den bidrager til at danne broens reflekterende egenskaber.

 

_DSC9782_780x500.jpg

Den rette nuance blev fastlagt på stedet

Ved projektets start blev potentielle malingsleverandører præsenteret for en specifik model af en maling med guldeffekt, hvorefter flere malingsproducenter gik i gang med at udvikle alternativer. Der blev brugt megen tid og mange kræfter på valget af farve, og arkitektfirmaet og Stockholms kommune gennemgik mange forskellige nuancer af guld og teksturer.

Charlotte De Ferry Foster, partner hos Foster + Partners, beskriver, hvordan udvælgelsesprocessen forløb: "Malingsprøver fra flere forskellige malingsleverandører blev sammenlignet ved broens endelige placering, så vi kunne være sikre på, at nuancen fungerede i det virkelige miljø. Det gjorde vi for at sikre, at broens nuance helt sikkert passede til byens materialepalet og til de overflader, der er omgivet af vandet, f.eks. dets træelementer og de forskellige nuancer af granit."

 

_DSC9774_780x500.jpg

Ved afslutningen af evaluerings- og udvælgelsesprocessen skilte Teknos' malingsprøve sig ud og blev derfor valgt som den godkendte farve. "Den valgte overfladebehandling er ikke en jævn, traditionel RAL- eller Pantone-farve, den er meget mere end det. Dens egenskaber fremhæver den glød, vi gerne ville have mod vandoverfladen omkring broen," siger Charlotte De Ferry Foster, Partner hos Foster + Partners, arkitekten på New Slussen.

Udvikling af en unik maling kræver særlig ekspertise

Selvom det er meget normalt at lede efter forskellige løsninger, så de matcher kundernes behov, understreger Antti Karkola, chef for Teknos Research and Product Development, at det i sig selv er en exceptionel opgave at fremstille denne type guldmaling til et stort stykke infrastruktur – noget, han ikke før har oplevet i sin karriere. Da guldeffekten på malingen var nøje tilpasset kundens præcise ønsker, forblev Teknos-teamet i meget tæt kontakt med både Stockholms kommune og arkitektfirmaet.

Under en normal udviklingsproces med farver kan der anvendes et spektrofotometer til at give en generisk vurdering af farvens korrekthed. Men i udviklingen af en unik guldmaling er der udfordringer. "Nuancen af denne type maling kan ikke måles, fordi der ikke kan findes nogen objektiv nuancesammenligning for den. Nuancen er kun skabt "med øjnene", forklarer Karkola.

 

_DSC9905_780x500.jpg

En anden særlig udfordring var projektets lange varighed – Teknos blev en del af projektet i 2014, og den første del af malingen af broens guldlag fandt sted i 2020, med den afsluttende maling i 2021. Produktionsmæssigt betyder det, at der skal laves flere forskellige malingspartier i løbet af årene, fra testmaling til den endelige, større malingsleverance. "Det har krævet mere af produktudviklingsteamet og også af produktionsteamet at kunne justere nuancen til den rigtige og opretholde den samme kvalitet fra et parti til et andet. I praksis er alle fremstillede partier blevet personligt godkendt med hensyn til nuancen," forklarer Karkola.

Guldbroen er et centralt vartegn

Efter færdiggørelsen er Guldbroen en af de mest synlige dele i Slussens massive istandsættelse. "Den valgte farve er helt speciel, som den også burde være for så stor en bro i et historisk miljø. Guld giver broen sin egen identitet, og som en farve er den meget symbolsk. Det har indbyggerne i Stockholm forstået, og de har taget broen til sig," siger Spencer glad. "Guldbroen fungerer som hovedstadens centrale knudepunkt."

"Projektet har været en fremragende samarbejdsoplevelse med Teknos. Det faktum, at Teknos' R&D-team gjorde en ekstra indsats for at nå slutproduktet, og at vi kunne udnytte Teknos' professionelle ekspertise, var fantastisk og noget helt nyt," siger Charlotte de Ferry Foster. Rosen gælder også det projektteam, der blev samlet af Stockholms kommune, og som gjorde det muligt at realisere arkitekternes visioner og sikre en vellykket proces. "Jeg er sikker på, at vi alle kunne lide både udfordringen og slutresultatet af samarbejdet. Det har været fantastisk," tilføjer Spencer de Grey.

Slussens bro betyder også noget særligt for Teknos' medarbejdere, der har været fuldt ud engagerede i det unikke projekt, både hvad angår farveudvikling og rådgivning om maling.

_DSC9839_780x500.jpg

Vil du gerne have mere at vide?

7693 9400
salg[@]teknos.dk

STIL ET SPØRGSMÅL

"Guld giver broen sin egen identitet, og som farve er den meget symbolsk. "Den valgte farve er helt speciel, som den også burde være for så stor en bro i et historisk miljø."
Spencer de Grey, Head of Design hos Foster + Partners, arkitekterne bag det nye Slussenområde

"Det faktum, at Teknos' R&D-team gjorde en ekstra indsats for at nå slutproduktet, og at vi kunne udnytte Teknos' professionelle ekspertise, var fantastisk og noget helt nyt."
Charlotte De Ferry Foster, partner hos Foster + Partners

"Nuancen af denne type maling kan ikke måles, fordi der ikke kan findes nogen objektiv nuancesammenligning for den. Nuancen er alene skabt "med øjnene".
Antti Karkola, chef for Teknos Research and Product Development