Miljøvenlig KORRO AQUA revolutionerede komforten på jobbet

Miljøvenligt produkt KORRO AQUA har revolutioneret arbejdsmiljøet

For ca. 10 år siden erstattede Ruukki Metals Oy de opløsningsmiddelbaserede overfladebehandlingsprodukter med den vandbaserede KORRO AQUA 2741 shopprimer. Miljøvenlighed, sikkerhed og arbejdsmiljø var de afgørende faktorer ved valget af maling.

Jukka Kokki har ansvaret for overfladebehandling af hulprofiler på en stålsandblæsnings- og malelinje, der er ca. 100 meter lang. Produkterne bruges til rammekonstruktioner til byggeriet, brokonstruktioner, rækværk, rammekonstruktioner til maskiner, løftegrej samt søjle- og mastkonstruktioner.

I de sidste 10 år har Jukka haft lejlighed til følge den virkning, udviklingen af et overfladebehandlingsprodukt har for medarbejderne på et maskinværksted.

Tidligere spredte lugten af opløsningsmidler sig i næsten hele halområdet, der dækker to hektar. Vandbaseret maling lugter ikke og er væsentlig mere behagelig at arbejde med, fortæller Jukka Kokki.

Meget lav VOC-udledning

Ruukki Metals' afdeling i Hyvinkää var en af de første i Finland, der begyndte at bruge en vandbaseret shopprimer. Der blev foretaget korrosionstest i samarbejde med Teknos.

Takket være den vandbaserede KORRO AQUA undgik vi en dyr investering, da en fortsat brug af opløsningsmiddelbaseret maling ville have krævet, at vi byggede et dyrt forbrændingsanlæg

- Opløsningsmidler og transportpumper stod i en lukket murstensbygning, der var bygget til brandfarlige væsker. Vandbaseret maling og pumper kræver ingen separat oplagringsplads, så den gamle pumpe- og lagerbygning kunne rives ned. Den hurtige levering af malingen gør, at det ikke er nødvendigt at have ekstra maling på lager, forklarer Nevalainen.

Nem at bruge

En-komponent KORRO AQUA er ekstremt nem at bruge. Udstyret er enkelt, og der er mindre spild end ved brug af opløsningsbaseret maling. På grund af en kort tørretid er KORRO AQUA også ideel til brug i automatiske produktionslinjer.

- Selv om filterklædet skal skiftes lidt oftere, når der anvendes KORRO AQUA, så skal pumper og rør rengøres væsentligt sjældnere, end når der bruges opløsningsmiddelbaseret maling, fortæller Ari Nevalainen.

KORRO AQUA kan overmales med de mest gængse typer maling, og der er ingen maksimal overmalingstid.

Jyrki Sandberg fra Teknos (fra venstre) sammen med Jukka Kokki og Ari Nevalainen fra Ruukki Metals.

I slutningen af juli 2014 blev Ruukki Metals en del af SSAB. Ruukki og SSAB er tilsammen en stålvirksomhed med afdelinger i både Norden og USA, som er en førende producent på det globale marked for avanceret højstyrkestål og sejhærdningsstål, standardiserede bånd-, plade- og rørprodukter samt konstruktionsløsninger.

Få mere information

Peter Gørlitz
Salgsdirektør Metal/Wind Industry
peter.gorlitz[@]teknos.com
Mobil +45 24 62 16 22

STIL ET SPØRGSMÅL

Er du interesseret i industriel maling? Abonner på vores nyhedsbrev!

Abonner på nyhedsbrevet Painting News