Product Manager

Har du en god forståelse for vores kunders behov, og er du en skarp til optimering og porteføljestyring? Så er det måske dig, vi mangler som Product Manager hos Teknos i Vamdrup.

Teknos er en global virksomhed, som tilbyder en bred vifte af overfladebehandlingsprodukter til industrien, byggeriet og til private. Vi er en af de førende leverandører til industrien og har en stærk position i detailhandelen og inden for bygningsmaling. Vi har en ambition om at udvikle løsninger, der kan være med til at beskytte kloden. Derfor arbejder vi tæt sammen med vores kunder på at udvikle smarte, teknologisk avancerede løsninger, der beskytter og forlænger levetiden på alle typer af produkter. 

Vi har brug for flere hoveder

Teknos er vokset hurtigt de seneste år og har en stærk vækststrategi for fremtiden. For at fastholde vores leden-de position i branchen og for at være i stand til at servicere forretningsenhederne bedst muligt, søger vi en Product Manager med reference til vores R&D Director. Du vil endvidere referere til Group Product Management Director i matrix.

Du får i rollen det overordnede ansvar for koordineringen af Teknos A/S’ produktsortiment, som fastlægges i henhold til Teknos’ Product Management mål. Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • optimere produktsortimentet
  • facilitere og at følge op på ramp up og ramp down proces
  • understøtte S&OP processen ved at koordinere salgsestimater
  • at være ansvarlig for product lifecycle management
  • sikre af, at vores produkter har relevante data for nye salgskanaler

Er du vores nye kollega?

Du kommer til at arbejde i krydsfeltet af R&D og salg, hvor du på den ene side i samarbejde med R&D Managers koordinerer den lokale produktportefølje og på den anden side støtter salg og marketing i aktiviteterne i forbindelse med lanceringen af produkterne. Du bliver ansvarlig for, at mærkningen på vores produkter er korrekt, ligesom du skal analysere vores konkurrenters portefølje, så vi sikrer, at vores tilbud til kunderne altid er attraktivt.

Du har en god forretningsforståelse – og kan gennemskue hele værdikæden. Du befinder dig godt ved på den ene side at bruge dine analytiske evner til at gå ned i detaljen i dine opgaver, men på den anden side også ved at have styr på din stakeholder management indenfor salg og R&D. Du er vant til at arbejde internationalt og at begå dig i en matrixorganisation med interessenter fra flere forskellige forretningsområder. Du mestrer balancen mellem at være serviceorienteret, samtidig med at du er konsekvent i styringen af sortimentet.

Du har formentlig mindst 5 års erfaring indenfor product management fra en produktionsvirksomhed, hvilket også betyder at du også er et stærk kort ved opgaven omkring lifecycle management og optimeringen af produktporteføljen. Du er i stand til at kommunikere med alle kollegaer i organisationen, og udover dansk begår du dig ubesværet på engelsk. Din baggrund er enten en uddannelse på bachelor- eller masterniveau, alternativt har du flere års erfaring indenfor området.

Samarbejde er nøglen til succes

 I Teknos tror vi på, at samarbejde er vejen til at skabe de bedste resultater. Vi har skabt en virksomhedskultur, der bygger på sunde familieværdier, hvor alle høres og opfordres til at tage initiativ. Vi tror på, at jo mere vi inddrager vores medarbejdere og vores kunder, des bedre bliver vi til at udvikle løsninger, der sætter nye standarder. Du bliver ansat i en international virksomhed, hvor vi rækker ud til hinanden for at bruge hinandens erfaringer. Vi kan tilbyde gode personaleforhold og arbejdsvilkår og en løn, som modsvarer jobindholdet og dine kvalifikationer. Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter naturligvis på den rette kandidat.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV snarest. Vi indkalder kandidater løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til R&D Director, Christian Anneberg Bruno 2218 4186.

ANSØG HER

 

Om arbejdspladsen

Lær os at kende / Hvad kan vi tilbyde / Hvad vi leder efter

Læs mere

Hos os, Teknos A/S i Vamdrup