Maleudstyr er vigtigt

Steras fabrik i Paimio, Finland, udvikler systematisk sin produktion med henblik på at øge effektiviteten i pulvermaleværkstedet og forbedre kvaliteten.

Stera Technologies er en global virksomhed, der specialiserer sig i entreprisekontrakter inden for mekanik og elektronik. Ud over anlæg i Finland har virksomheden produktionsanlæg i Estland og Indien. Steras fabrik i Paimio er specialiseret i produktion af elskabe og 19" kabinetter samt ventilation i underentreprise og andre tilpassede metalpladekonstruktioner.

 

"Vores største kunder – ABB, Vaisala, Kone, Ponsse og Sandvik – er globale aktører, der kræver høj overfladekvalitet til deres produkter", udtaler Jarmo Rantahalvari, produktionsleder hos Stera.

Teknos er Steras største malingsleverandør og har været involveret i virksomhedens aktiviteter lige fra starten. "Det er en fordel, at vi har vores eget maleværksted – så kan vi hurtigere og mere omkostningseffektivt betjene vores kunder", udtaler Rantahalvari.

"Vi har haft et tæt samarbejde med Teknos, og vores partnerskab har fungeret virkelig godt. Teknos' omfattende produkt- og farvepalet og hurtige leveringer hjælper os med at opfylde vores kunders krav. Vi modtager også rådgivning og teknisk support, når vi har brug for det. Vi er meget glade for at få en sådan service", siger Kirsi Nurmisto, Steras indkøbsdirektør, der roser Niko Skytten, Teknos' salgschef.

 

Problem og løsning

Kabinetkonstruktioner er udfordrende med hensyn til overfladebehandling. "Problemområderne er de indvendige hjørner og folderne i skabskonstruktionerne – det er svært at få maling til at samle sig i disse områder. Malerne har skullet bruge en meget stor mængde maling, og noget af det pulver, der ikke rammer målet, ophobes i de ydre hjørner og på kanterne og efterlader et lag maling, der er for tykt. Dette har medført problemer med løbning og nivellering omkring emnernes kanter", fortæller Niko Skytten fra Teknos.

Udstyrsleverandøren kunne løse problemet. "Med en ny sprøjtepistolmodel leveret af Spraytec og mindre luft er det muligt at sprøjte pulvermaling jævnt, selv i snævre konstruktioner, og der er ingen løbning", siger Rantahalvari. "Den nye sprøjtepistol er også lettere at brug og håndtere, og der kan skiftes farve meget hurtigt", tilføjer han.

Vi er meget glade for den service, vi får.

Malerne er også meget glade for den nye Spraytec-sprøjtepistol. "Det tog nogen tid, før vi vænnede os til at bruge den nye sprøjtepistol. Nu er det væsentligt lettere at male svære hjørner", fortæller Steras Jari Mamia, der er ansvarlig for processen, og som har mere end 16 års erfaring med pulvermaling.

"Du har måske ikke lyst til at høre det her"

Maleudstyr er meget vigtigt, både med hensyn til maleprocessen og resultatet af overfladebehandlingen. Nordsons HDLV-teknologi (High Density, Low Velocity), der leveres af Spraytec, har været meget nyttig for Stera.

"Når pulvermaling påføres emner med mindre luft, bliver malingen mere effektiv.
Med hensyn til kvalitet bliver det bedre, jo mere parametrene er standardiserede. Dette omfatter ting, som at man altid bruger de samme indstillinger, og at man anvender samme mængde pulver", udtaler Jarno Mäkeläinen, Spraytecs salgschef.

"Som malingsproducent har du måske ikke lyst til at høre det her, men vores sprøjtningssystem reducerer også forbruget af pulvermaling", tilføjer Mäkeläinen.

Dette er slet ikke noget, der bekymrer Teknos – tværtimod. Det, som er godt for kunderne, er i det lange løb altid godt for malingsproducenterne.

STERA Smart Factory

Stera Smart Factory er et system til måling i realtid, der gør det muligt systematisk at måle og udføre processer mere effektivt. Produktionens udviklingsarbejde er ofte en lang proces, fordi ingen ønsker at springe ud i det ukendte uden først at undersøge de eksisterende praksisser.

Det systematiske udviklingsarbejde på Steras eget maleværksted begyndte i foråret 2016 med henblik på at øge effektiviteten af maleværkstedet og forbedre kvaliteten. Tovholder på projektet var Janne Alatarvas, som skrev sin afhandling hos Stera.

"Steras omfattende produktpalet giver udfordringer med hensyn til udvikling af de rette parameterindikatorer for maleprocessen, men det gør også forskningsarbejdet interessant", fortæller Janne Alatarvas.

På billedet (venstre til højre): Juha-Matti Verho, Jarmo Rantahalvari, Jarno Mäkeläinen, Kirsi Nurmisto og Niko Skytten. 

"Vi har nu en god mulighed for at udvikle vores egne aktiviteter og anvende Smart Factory-konceptet på udviklingen af vores eget maleværksted. Produktionen har bl.a. været overvåget ved hjælp af sensorer, og produktionen er blevet optaget med et kamera", siger Jarmo Rantahalvari.

"Vi indsamler først data, undersøger malingsforbruget og visualiserer procesparametrene på maleværkstedet. Næste forår vil vi sandsynligvis kunne præsentere konkrete resultater", siger Rantahalvari.

Stera Nordson-blok
Stera-infoblok

Nordson HDLV - høj massefylde, lav hastighed

HDLV-pumper består af to dobbeltkamre placeret ved siden af hinanden. Kamrene pumper skiftevis pulver ind i pulverslangen. Det betyder, at der hele tiden fødes en konstant mængde pulver og luft skiftevis ind i pulverslangen. HDLV-pumpen bruge mindre trykluft til at forberede pulvermængden, hvilket reducerer antallet af hvirvler i luftstrømmen og mindsker pulverhastigheden. HDLV-pumpeteknologien har følgende fordele: 

  • Nemmere at give pulvermalingen ladning og forbedret driftseffektivitet
  • Pulver kan påføres med 1/3 mængde luft sammenlignet med tryksprøjtesystemer
  • Hurtige farveskift
  • Jævn og repeterbar lagtykkelse
  • Nemmere at male på svært tilgængelige steder. Sprøjtepistolen kan komme helt tæt på genstanden, da trykluften ikke blæser pulveret væk.

Stera Technologies Oy

  • Blev grundlagt i 2007 som følge af en fusion mellem Elektromet Yhtiöt Oy, Hihra Oy, Levyosa Oy, Aumec Systems Oy og Beertekno Oy – fem virksomheder med mange års brancheerfaring.
  • Stera er en global, privatejet virksomhed, der specialiserer sig i entreprisekontrakter inden for mekanik og elektronik.
  • Enterprisekontrakterne er tilpasset til hver enkelt kunde, og processen dækker design, prototyper, komponentfremstilling, montering, testarbejde og relaterede værktøjet.
  • 55.000 m² produktionsareal
  • 7 fabrikker
  • 750 ansatte
  • STERA Smart Factory er et system til måling i realtid, der gør det muligt systematisk at måle, overvåge og udføre processer mere effektivt.