Skaala Group – en pioner inden for ren teknologi

Skaala investerer betydeligt i et udviklingsprogram til deres Cleantech-produkter. Det imponerende Skaala Cleantech Center er placeret i midten af den nye udvidelse af Ylihärmä-fabrikken – bygningens strukturer fremhæves af den matte, metalliske glød fra INFRALIT-pulvermaling. 

Skaala Group Oy ligger i Ylihärmä, Finland og blev grundlagt i 1956. Det er en af de største serviceudbydere specialiseret i vindues-, dør- og glasløsninger i Norden. Siden grundlæggelsen har virksomheden benyttet sig af et koncept, der muliggør effektiv produktion i industriel skala.

Den 15 millioner euro dyre investering i Skaala Group Oys Ylihärmä-fabrik, der blev afsluttet i august 2016, var den mest omfattende i virksomhedens historie. Hele produktionsprocessen blev moderniseret, så Skaalas produktion blev mere energieffektiv, og virksomheden fik mulighed for at tilbyde en bredere vifte af produkter og løsninger til sine kunder. Takket være fabriksudvidelsen, der har et gulvareal på ca. 9.000 kvadratmeter, er Ylihärmä-fabrikkernes samlede gulvareal nu på 34.000 kvadratmeter. Foruden at modernisere deres produktionsproces investerer Skaala betydeligt i et udviklingsprogram til deres Cleantech-produkter.

Cleantech refererer til miljøvenlig virksomhedsdrift, der fremmer bæredygtig brug af naturressourcer og reducerer eller forhindrer virksomhedens negative miljøpåvirkninger. Ren teknologi kan være både produkter, tjenester, processer og teknologier.

Skaala Cleantech Center

En interessant detalje ved den nye udvidelse af Ylihärmä-fabrikken er den elegante, toetages glaskonstruktion, der har mødelokaler øverst og byder på en imponerende udsigt over produktionsområdet.

Udstillingsområdet på glasbygningens nederste etage viser virksomhedens eksisterende og kommende løsninger. Ud over kundeevents arrangerer det nye Skaala Cleantech Center træning for virksomhedens egne medarbejdere.

Aluminiumsstrukturerne, der elegant indrammer glasvæggene, får ekstra liv af RAL EFFECT 840-M, der er en mat, metallisk farve skabt ved hjælp af en pulvermaling fra Teknos. INFRALIT PE 8928-09-overfladebehandlingen med polyesterpulver, der har GSB- og Qualicoat-godkendelse, er særligt velegnet til steder, der kræver robust vejr-, korrosions-, sol- og farveholdbarhed.