Funktionelt og æstetisk

Moderne design, store rum: det er ikke kun den nye ankomsthal i Oslo Lufthavn, som imponerer passagererne. Et særligt kendetegn er loftet på 4.500 kvadratmeter af granpaneler - behandlet med Teknos brandhæmmende TEKNOSAFE 2467-00.

Træloft med brandhæmmende overfladebehandling i Oslo Lufthavn

Med omkring 24 millioner passagerer om året er Oslo Lufthavn Norges største lufthavn og et vigtigt transportknudepunkt i Nordeuropa. Et nyt kapitel begynder her den 27. april: efter en byggetid på næsten fem år fejres åbningen af den omfattende udvidelse. Den består af en ny 300 meter lang finger med et gulvareal på 63.000 kvadratmeter med 17 gates samt butikker og restauranter. Desuden støder en tillægsbygning på 52,000 kvadratmeter nu op til terminalbygningen med 34 topmoderne checkin-skranker, som giver mulighed for effektiv ekspedition og korte ventetider. Takket være udvidelsen er lufthavnen næsten fordoblet i størrelse, og den har fremover kapacitet til op til 30 millioner passagerer om året.

En venlig velkomst

Den nye ankomsthal blev taget i brug tilbage i september. Den vestlige tillægsbygning blev tilknyttet til den eksisterende centrale bygning som en integreret del af helheden, og dens tag har de samme iøjnefaldende, kurvede konturer. Indvendig er bygningen lys og rummelig. Den har store, lettilgængelige områder med nye restauranter, butikker og servicefaciliteter samt masser af plads til passagererne.

Den vellykkede kombination af træ og beton er meget karakteristisk for denne lufthavns arkitekur. Det samme gælder for den nye ankomsthal. En loftkonstruktion på 4.500 kvadratmeter af let grantræ giver en varm, venlig atmosfære. Men brugen af træ som byggemateriale i lufthavne var langt fra givet på forhånd. "I mange offentlige bygninger anvendes materialer som gips og sten stadig af hensyn til brandsikkerheden," forklarer Winfried Schaal, produktchef hos Moelven Wood Prosjekt AS. "Men træ med brandhæmmende overfladebehandling udgør et meget interessant, miljøvenligt alternativ, som flere og flere arkitekter og entreprenører er begyndt at få øje på." 

Udelukkende hjemmedyrket gran

Moelven Wood Prosjekt leverede træet til loftkonstruktionen den nye terminal. Moelven Group er en af Norges førende leverandører af træ og tømmer. Virksomheden har 3.400 medarbejdere fordelt på 52 produktionssteder og er aktiv inden for træbearbejdning og tømmerforarbejdningsindustrien, detailhandel og byggeri. Dens portefølje strækker sig fra råt tømmer til udvendige karme og laminerede elementer og hele vejen til fuldt præfabrikerede byggemoduler. Virksomhedens talrige referenceprojekter omfatter f.eks. "Treet" i Bergen. Med en højde på 51 meter er det verdens højeste lejlighedsprojekt af træ, som også nyder godt af brandhæmmende overfladebehandling fra Teknos.

Der blev udelukkende anvendt hjemmedyrket grantræ fra de norske skove til loftspanelerne i den nye ankomsthal. I Moelvens produktionsanlæg ca. 100 kilometer nord for Oslo blev der fremstillet 21 mm tykke paneler i tre forskellige bredder fra fem til ti centimeter, som derefter blev imprægneret ved hjælp af vakuumtryk-teknik. "Vores FireGuard-imprægnering sikrer blandt andet, at træet ikke udvikler ret meget røg, når det udsættes for ild. Dette gør evakuering nemmere i tilfælde af brand og er meget vigtigt, især et sted som en lufthavn," forklarer Winfried Schaal. De FireGuard-imprægnerede træpaneler har CE-certificering i overensstemmelse med forordningen om byggeprodukter og har brandklassificering B‑s1, d0.

Brandhæmmende overfladebehandling

For at sikre en optimal, æstetisk tiltalende overflade er træpanelerne også overfladebehandlede. Til dette har Moelven, som i andre projekter, valgt at anvende TEKNOSAFE 2467-00. Når denne brandhæmmende klare lak udsættes for varme, udvider den sig og danner et modstandsdygtigt lag af mikroporøst kulstofskum, som isolerer træet.

"Brandklassificeringen B-s1, d0 kan opnås med TEKNOSAFE 2467-00, afhængig af substratet," forklarer Arve Valsø, International Technical Manager hos Industrial Wood og en af Teknos' eksperter i brandhæmmende overfladebehandling. "Dette giver arkitekter og byggeentreprenører en række nye muligheder. På steder, der ikke er udsat for vejrpåvirkning - f.eks. loftetkonstruktionen i lufthavnen - er det derfor muligt at opnå naturlige træoverflader og samtidig overholde strenge krav til brandsikkerheden. Denne løsning er meget populær og bruges stadig oftere i byggeprojekter."

Takket være brugen af TEKNOSAFE 2467-00 har træpanelerne i Oslos lufthavn brandklasse B-s1, d0, også efter overfladebehandling.

Intelligent design

De overfladebehandlede paneler blev samlet til loftselementer på 60 x 240 cm af den norske indretningsspecialist Trysil Interiørtre. Trysil Interiørtre er en anerkendt producent af finér- og limtræprodukter, som blandt andet har specialiseret sig i brandsikre væg- og loftbeklædninger.

"Loftskonstruktionen i Oslo Lufthavn var en særlig udfordring," fortæller Erik Owrenn, produktchef hos Trysil Interiørtre. "For det første skulle vi integrere de tekniske systemer såsom belysning, ventilation og sprinklere i træloftet, og dernæst skulle loftsbeklædningen være let at åbne for vedligeholdelse." Som en løsning udviklede Trysil Interiørtre en kombination af faste og sammenklappelige elementer. Disse elementer er fastgjort til loftets lette stålramme ved hjælp af kliksystemet, og et stort afsnit af loftet kan åbnes uden at fjerne elementer fra konstruktionen.

Funktionalitet og æstetik

"Den nye ankomsthal i Oslo Lufthavn er et fremragende eksempel på, at funktionalitet og æstetik ikke behøver at være i modstrid med hinanden," siger Arve Valsø. "Dette gælder også brandbeskyttelse. Med moderne brandhæmmende overfladebehandling som TEKNOSAFE 2467-00 er træbeklædninger til vægge og lofter ikke noget problem, selv for store offentlige bygninger som f.eks. lufthavne.

https://avinor.no/en/corporate/airport/oslo/

www.moelven.com

www.trysil-interiortre.no

(c) Moelven / Jan Lillehamre

Kontakt os

Vi har masser af erfaring inden for industriel brandhæmning for normalt brændbare materialer. Vi evaluerer det materiale, der skal behandles, og foreslår derefter, hvordan behandlingen skal foregå. Dette indebærer valg af en brandhæmmende løsning, teknisk påføring, overholdelse af bestemmelser, test, kvalitetssikringssystemer, certificering, uddannelse og projektstyring.

STIL ET SPØRGSMÅL

"Loftskonstruktionen i Oslo Lufthavn var en særlig udfordring," fortæller Erik Owrenn, produktchef hos Trysil Interiørtre

Produktinformation

TEKNOSAFE 2467-00

Teknos FR Facade & Teknos FR Panel

Brandhæmmende overfladebehandlinger

Download

Er du interesseret i industriel maling? Abonner på vores nyhedsbrev!

Abonner på nyhedsbrevet Painting News