Antimikrobiel maling fra Teknos er med til at forbedre børns hospitalsbesøg

Effekten af farver er velkendt, men den er især nyttig, når den har en positiv indvirkning på patienters velbefindende. King's College Hospital har løftet deres unge patienters oplevelse ved at istandsætte 17 konsultationsstuer i børneambulatoriet med maling doneret af Teknos GBI.

Bea Soars fra Sound Environments, som har tilrettelagt og ledet dette velgørenhedsfinansierede projekt, udtaler: "Vi ville gerne gøre børnenes besøg til en mere positiv oplevelse og samtidig aflede deres opmærksomhed lidt fra det, der godt kan være en stressende tid. Da vi drøftede vores design med hospitalet, var alle fra sygeplejersker til læger straks med på idéen og spændte på at se det færdige resultat.”

Velgørenhedsprojekt

Beas vision gik ud på at give hver enkelt konsultationsstue et tema baseret på forskellige vartegn fra London og bestille kunst fra en lokal skole, der passede til den enkelte stues tema. Mens stuernes interiører og dørene langs gangen også blev malet, henvendte hun sig til den godkendte Teknos-distributør Promain for at få rådgivning om overfladebehandlingsprodukter. "På grund af stedets hygiejnekrav og Beas ønske om en maling af høj kvalitet med fremragende holdbarhed anbefalede vi Teknos' malinger," forklarer Mark French fra Promain Paints i Hitchin. "Da det var et velgørenhedsfinansieret projekt, kontaktede vi Teknos, og de var så venlige at donere den perfekte maling til opgaven."

Hygiejnemaling, der holder

Den maling, der blev anvendt, var Teknos Biora Clean, en vandbaseret vægmaling med antimikrobielle egenskaber. Den indeholder sølvioner som aktivt stof, fordi sølv er et velkendt bakteriedræbende middel, hvis effektivitet over for bl.a. MRSA, E. coli, salmonella, listeria og legionella er påvist ved test. Sølvionerne er jævnt fordelt i malingen og frigives med en kontrolleret hastighed, hvorved de reducerer antallet af mikrober på overfladen i hele malingsfilmens levetid. De skærpede hygiejne- og rengøringskrav i hospitalsmiljøer vil ikke påvirke effektiviteten af den antimikrobielle effekt, da Biora Clean er modstandsdygtig over for vådskrubning i klasse 1 (EN 13300 (ISO 11998)). Holdbarheden står i direkte kontrast til en emulsion af lavere kvalitet, som ved første øjekast kan fremstå som et mere omkostningseffektivt valg, men som efter al sandsynligvis vil skulle males igen efter meget kortere tid.

Forbedring af personalets og patienters velbefindende

Et af hovedformålene med projektet var at forbedre patienternes og personalets velbefindende, hvilket Biora Clean opnår takket være sin M1-klassificering for lavt indhold af flygtige organiske opløsningsmidler. Produktet er desuden lugtsvagt, så der ikke lugter grimt under påføringen. Den bløde, matte finish fremhæver de nuancer, der er valgt til konsultationsstuerne, så de komplimenterer hvert enkelt kunstværk og tema på stuerne, som omfatter "The Shard", "London Eye" og "Columbia Road". Oldfrue på børneambulatoriet på Kings College Hospital Laura Duffell fortæller, hvordan det er at arbejde i dette nye miljø: "For en ung patient er spændingen ved at skulle tilses i 'London Eye' i stedet for på 'konsultationsstue 3' en velkommen distraktion og enormt tilfredsstillende for os at overvære. Det fremmer vores arbejdsglæde og har givet os flotte og inspirerende omgivelser, som har en positiv indvirkning på medarbejdernes trivsel."

For at binde designet sammen til en helhed blev træværket også frisket op med Teknos Futura Aqua 40 gloss på fodpaneler, vinduesrammer og -karme, døre og radiatorer. Denne halvblanke maling har en fyldig satinfinish og kan bruges både indendørs og udendørs på træ og metal. Den tørrer til en ekstremt slidstærk overflade og kan overmales samme dag, hvilket betød, at hver konsultationsstue kun var uanvendelig i kort tid. 

Helt nyt udseende til konsultationsstuer ved hjælp af holdbar maling af høj kvalitet

"Brugen af langtidsholdbar maling af god kvalitet har været afgørende for dette projekt," udtaler Peter Sotherton, som er Business Development Manager for Decorative hos Teknos GBI. "Stuerne kan nu byde patienterne velkommen i mange år uden behov for forstyrrende nyistandsættelser. Teknos GBI forstår den transformerende effekt, de nye omgivelser har for både patienter og personale, og det er vi glade for at have bidraget til at opnå."

Projektet har været så vellykket, at man i øjeblikket søger velgørenhedsfinansiering til at udvide temaet til afdelingens venteområder og indgangsparti, denne gang med en pædagogisk vinkel.