Ny knastforsegler til indendørs brug

TEKNOCOAT AQUA PRIMER     1867-50

På harpiksholdigt nåletræ kan udsivende harpiks medføre misfarvninger omkring knasterne. Pigmenterne i harpiksen kan føre til gulning på de malede overflader, især når der er anvendt hvid, dækkende maling. For at undgå disse misfarvninger skal der anvendes en specialgrunder.

Til netop dette formål har Teknos udviklet den nyeste knastforsegler, TEKNOCOAT AQUA PRIMER 1867-50. Den syreholdige hvide grunder er specialudviklet til knastfyldt fyrretræ på indendørs flader. TEKNOCOAT AQUA PRIMER 1867-50 binder farvestofferne i harpiksen og sikrer, at de bliver inde i træet. Det forhindrer fyrreknasterne i at danne misfarvninger i topcoatbehandlingen med hvid eller lys dækkende maling.