Produktionsmedarbejder til fast daghold
Ønsker du at blive en del af et hold, hvor vi i høj grad sætter pris på videndeling og sparring med hinanden og har et godt arbejdsmiljø, så er dette måske det helt rigtige job for dig.
Teknos vedbliver med at følge en stærk vækststrategi for fremtiden. For at fastholde vores ledende position og servicere kunderne på den bedst mulige måde søger vi en produktionsmedarbejder til vores daghold.
Dine opgaver omfatter:
- Daglig produktion af farve og lak
- Egenkontrol af udført arbejde
- I tæt samarbejde med laboratoriet at sikre malingens rette konsistens
- Løbende registreringer af måleresultater og afvigelser
Kvalifikationer:
- Din baggrund baggrund er ikke så vigtig, da vi sikrer en grundig oplæring. Dog vil det være en fordel, du tidligere har arbejdet i en produktion.
- Du skal kunne læse og forstå dansk, så vores kunder får de rigtige produkter leveret.
- Du har gode samarbejdsevner, og det er en selvfølge, at du leverer en god kvalitet i dit arbejde, og du vægter sikkerhed højt.
- Du er god til at have mange bolde i luften på en gang.
Vi tilbyder
- Gode personaleforhold og ordnede vilkår under Industriens Overenskomst
- Lokalaftale med kvalifikationsløn
- Bonusordning
- Kantineordning
- Arbejdstiden er 37 timer om ugen, mandag-torsdag kl. 06:00–14:40 fredag 06.00-11.35 eller mandag-torsdag kl. 06:30–15:10 fredag 06.30-12.05.
- Gode kollegaer, der samarbejder på tværs med et godt humør
Samarbejde er nøglen til succes
Vi tror på, vores medarbejdere er vitale for vores succes. Teknos har skabt en virksomhedskultur, der er afledt af familieværdier, hvor hver enkelt medarbejder bliver hørt og opfordret til at tage initiativ. Teknos’ mål er at udnytte det store potentiale hos vores dygtige medarbejdere til at skabe nye løsninger til vores kunder.
Ansøgning
Upload din ansøgning og dit CV vedlagt relevante bilag snarest via "Ansøg"-knappen nederst. Vi indkalder kandidater løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til Driftsleder Jesper Holst, mobil 2073 1997.
