R&D Kemist

Teknos A/S i Vamdrup søger en kandidat til at indgå i R&D teamet indenfor Fire retardant technology. I Fire retardant technology er der et stort behov for opbygning af ny viden, udvikling af nye metoder og afsøgning af nye koncepter, der kan omdannes til nye innovative produktløsninger, som kan hjælpe vores kunde med at forbedre deres produkters brandperformance.

Vi søger en faglig velfunderet og udviklingsorienteret ingeniør/kemiker, som brænder for at lære og tilegne sig nye kompetencer både gennem selvstændigt arbejde men i særdeleshed som en del af teamet.

Jobindhold

  • Gennemførelse af udviklingsprojekter med fokus på nye brandhæmmende produkter fra idefase over udvikling & produktion til produktlancering.
  • Gennemførelse af vidensprojekter som sigter at skabe øget forståelse, korrelationer, nye R&D-værktøjer og metoder herunder nye digitale løsninger.
  • Support til andre afdelinger så som produktionen, kvalitetsafdelingen, salg og teknisk service.

Kvalifikationer

  • En baggrund som ingeniør/kemiker på bachelor- eller kandidatniveau, gerne nyuddannet.
  • Erfaring med laboratoriearbejde, gerne fra formuleringsopgaver, og en lyst til at skifte mellem kontor og laboratoriet.
  • Bred kemisk forståelse gerne med erfaring omkring dataanalyse i statistik software og simple programmering.
  • God forståelse for forsøgsdesign og dokumentation af resultater.

I denne stilling er en naturlig lyst til at prøve ting i formuleringslaboratoriet og brandlaboratoriet lige så vigtigt som evnen til at analysere resultater og sikre dokumentation, så du hjælper teamet med at få projekterne helt i mål.

Du skal kunne favne bredt rent fagligt og naturligt være i stand til at omsætte faglig viden og resultater til brugbare løsninger i forhold til produktudvikling men også i udviklingen af nye R&D-værktøjer og metoder.

Så hvis du ser dig selv som én, der trives med at lære nyt, arbejde i et team, hvor alle hjælper alle, og du finder motivation i at få opgaverne helt i mål, så ser vi frem til at høre fra dig.

Løn- og ansættelsesforhold

  • Tiltrædelse snarest muligt.
  • Ansættelse i en international virksomhed, som er i god vækst.
  • Personligt træningsforløb med introduktion til virksomheden.
  • Gode personaleforhold og arbejdsvilkår med en løn, som modsvarer jobindholdet og dine kvalifikationer.

Ansøgning

SØG JOBBET (PÅ JOBINDEX)
 

Relevante ansøgere kan blive indkaldt til samtale i takt med, at vi modtager ansøgningerne, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Arbejdsstedet er Teknos A/S’s fabrik på Industrivej i Vamdrup.

Hvis du ønsker yderligere information omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Ravnsbæk, PhD, R&D Team Manager, Fire Retardant Technology på mobil: +45 20 72 16 85.

Om arbejdspladsen

Lær os at kende / Hvad kan vi tilbyde / Hvad vi leder efter

Læs mere

Hos os, Teknos A/S i Vamdrup

"Mød Mads fra Teknos"