Environmental Specialist

Ønsker du at blive en del af et hold, hvor vi i høj grad sætter pris på videndeling og sparring med hinanden og har et godt arbejdsmiljø med stor frihedsgrad og medindflydelse? Så er det måske dig, vi mangler som Environmental Specialist hos Teknos i Vamdrup.

Teknos er en global virksomhed, som tilbyder en bred vifte af overfladebehandlingsprodukter til industrien, byggeriet og til private. Vi er en af de førende leverandører til industrien og har en stærk position i detailhandelen og inden for bygningsmaling. Vi har en ambition om at udvikle løsninger, der kan være med til at beskytte kloden. Derfor arbejder vi tæt sammen med vores kunder på at udvikle smarte, teknologisk avancerede løsninger, der beskytter og forlænger levetiden på alle typer af produkter.

Vi har brug for flere hoveder

Teknos vedbliver med at følge en stærk vækststrategi for fremtiden. For at fastholde vores ledende position og servicere kunderne på den bedst mulige måde, søger vi en Environmental Specialist til den danske organisation med reference til vores R&D Manager. Du vil endvidere indgå i Teknos-gruppens internationale arbejde med miljø.

Din opgave bliver, udover at indgå i forskellige miljøprojekter i virksomheden i Vamdrup og i Teknos-gruppen, at være vores være tovholder på arbejdet med den eksterne sikkerhedsrådgiver om transport af farligt gods, ligesom du skal stå for udarbejdelse af sikkerhedsdatablade og vedligeholde råvare- og produktdata. Du vil således blive ansvarlig for sikkerhedsklassificeringen af vores råvarer til brug i produktionen.

Du vil ligeledes blive involveret i kunderelaterede aktiviteter, som for eksempel at screene produkter i forhold til de gældende regelsæt, råd og vejledning omkring afholdshåndtering og udarbejdelse af REACH statements. Der vil herudover være ad hoc-opgaver i forhold til miljøområdet.

Er du vores nye kollega?

Du har en relevant naturfaglig uddannelse, gerne på bachelor- eller kandidatniveau, alternativt er du laborant eller miljøtekniker med en del erfaring fra området. Du har flair og interesse for administrativt arbejde med sikkerhedsdatablade, klassificeringer og miljømærkning af produkter. Du har solide IT-kompetencer, du er systematisk og kan holde styr på mange opgaver.

Du forstår at sætte dig ind i store informationsmængder og kan omsætte din viden til praktisk implementering af regler. Du bidrager med din viden inden for MAL-kode, CLP, ADR og REACH, og du evner at kommunikere disse til de relevante stakeholders i dit arbejde.

Som person er du omhyggelig og går op i detaljen. Du er samarbejdsvillig, men i stand til at træffe en beslutning, og du er konstruktiv i din tilgang til tingene. Du mestrer balancen mellem at være serviceorienteret, samtidig med at du er konsekvent i håndhævelsen af miljølovgivningen. Du er i stand til at kommunikere med alle kollegaer i organisationen, og udover dansk begår du dig ubesværet på engelsk. Du trives med at arbejde efter princippet ''frihed under ansvar”.

Samarbejde er nøglen til succes

Vi tror på, vores medarbejdere er vitale for vores succes. Teknos har skabt en virksomhedskultur, der er afledt af familieværdier, hvor hver enkelt medarbejder bliver hørt og opfordret til at tage initiativ. Teknos’ mål er at udnytte det store potentiale hos vores dygtige medarbejdere til at skabe nye løsninger til vores kunder.

Du bliver ansat i en international virksomhed, hvor vi rækker ud til hinanden for at bruge hinandens erfaringer. Vi kan tilbyde gode personaleforhold og arbejdsvilkår og en løn, som modsvarer jobindholdet og dine kvalifikationer. Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter naturligvis på den rette kandidat.

Ansøgning

Upload din ansøgning og dit CV med relevante bilag snarest. Vi indkalder kandidater løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til R&D Manager Steffen Hawkins på telefon 61 20 45 61.

ANSØG HER

 

Om arbejdspladsen

Lær os at kende / Hvad kan vi tilbyde / Hvad vi leder efter

Læs mere

Hos os, Teknos A/S i Vamdrup