Account Manager - industriel overfladebehandling

Vi søger en teknisk kompetent Account Manager til opsøgende løsningssalg og rådgivning inden for industriel overfladebehandling.

Markedsområdet er metal- og plastindustrien i Danmark, og kan også inkludere vindindustrien.

Du bliver en del en afdeling med pt. 5 kolleger, refererer til salgsdirektøren for forretningsområdet og får dagligt samarbejde med den interne udviklingsafdeling, laboratoriet, kundeservice mv. Der bliver desuden et vist samarbejde med kolleger i Teknos Group.

De konkrete fokusområder i stillingen er bl.a.:

  • Servicering og løbende udvikling af eksisterende kundeportefølje samt løbende udvidelse af kundemassen via proaktivt salg til nye kunder.
  • Kontinuerligt kundesamarbejde med særligt fokus på teknisk rådgivning og vejledning samt løbende udvikling af løsninger og systemer til kunden – begge dele i tæt samarbejde med interne kolleger.
  • Fungere som koordinerende og projektstyrende bindeled mellem kundens ønsker, behov og muligheder og den interne produktudvikling og -tilpasning i Teknos-regi.
  • Struktureret og målrettet salgsindsats og rapportering bl.a. via brug af CRM.
  • Udforme tilbud og oplæg til potentielle kunder og på større projekter / udbud.
  • Stillingen rummer således både ansvar for den kommercielle udvikling og den værdiskabende service og rådgivning overfor din egen kundeportefølje. Samtidig er du som teammedlem medansvarlig for, at du får et tæt og konstruktivt samarbejde med dine kolleger i Teknos.

Kandidaten
Den ideelle kandidat har baggrund fra farve/lak-branchen og flere års erfaring fra en lignende stilling med fokus på løsningssalg og rådgivning til virksomheder i metal- og plastbranchen i Danmark.

Specifikt lægges der vægt på:

  • Solid erfaring med løsningsorienteret salg af overfladebehandlingsprodukter og -systemer.
  • Erfaring med direkte salg til virksomheder inden for metal- og plastindustrien – eller alternativt inden for vindbranchen.
  • Viden om og indsigt i applikationsprocesser og -teknik i.fbm. industriel overfladebehandling samt kendskab til kemiske produkter, hærdningsprocesser mv.
  • Erfaring med at vejlede og rådgive om komplekse løsninger og processer på en både troværdig, motiverende og sælgende måde.
    Struktureret tilgang til dit arbejde; herunder fortrolig med brug af CRM samt løbende rapportering og dokumentation af dit arbejde.
  • Engelsk- og danskkundskaber på højt niveau i både skrift og tale.
  • Flair for IT (ERP-system, CRM og MS Office).
  • En relevant teknisk uddannelse, evt. suppleret med FROSIO- / NACE-certificering eller tilsvarende, vil være en fordel, men er ikke et krav.
  • Det er vigtigt, at du er samarbejdende og kommunikerende af natur, og er god til at skabe og udvikle relationer både internt og eksternt, samt at du har fokus på processer, detaljer og overholdelse af deadlines og aftaler.

Vi lægger vægt på, at du i salgs- og servicerollen er engageret, løsningsorienteret og evner at fokusere på potentialer og muligheder, samt at du har fokus på at varetage både kundens og Teknos’ interesser. Opstart af nye kunder er ofte langstrakte processer med mange møder, tests og tilretninger, og derfor er vedholdenhed og tålmodighed nødvendige egenskaber for at få succes i stillingen.

Gagepakke
Fast løn på konkurrencedygtigt niveau.
Bil, bonus, pension, sundhedssikring, hjemmeopkobling, mv.

Geografi
Kandidaten skal være bosat i Danmark.
En stor del af arbejdet kan udføres med udgangspunkt fra hjemmeadresse.

Ansættelse
Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.
Ved tiltrædelse vil der være et grundigt oplærings- og introforløb.

Ansøgning

ANSØG HER

 

Om arbejdspladsen

Lær os at kende / Hvad kan vi tilbyde / Hvad vi leder efter

Læs mere

Hos os, Teknos A/S i Vamdrup