Estiske havemøbler til Europa

“Samarbejdet med Teknos har hjulpet os med at blive den førende producent i de baltiske lande.”

ejer og salgsdirektør i AS Sverix

Teknos’ systemer har længe været det foretrukne valg for Sverix

“Vi tilbyder vores kunder kvalitetsprodukter til en konkurrencedygtig pris,” siger Magnus Gunnarsson, ejer af og salgsdirektør i AS Sverix. Virksomheden er den største baltiske producent af havemøbler i fyrretræ og producerer derudover også vinduer, udvendige døre og hegnselementer i træ. Produktionsanlægget i Polva i det sydøstlige Estland beskæftiger cirka 70 medarbejdere. Det 7.000 m2 store anlæg er udstyret med de nyeste produktionssystemer og råder også over et logistikcenter, hvorfra Sverix leverer til kunder i hele Europa. “Vores havemøbler sælges i de fleste europæiske lande. Vores marked for trævinduer og -døre er Skandinavien,” forklarer Magnus Gunnarsson, som er svensk.

Baltic cooperation

Sverix markedsfører sit havemøbelsortiment, som udgør cirka 60 % af virksomhedens omsætning, via Baltic Garden Group. Koncernen består af en række havemøbelproducenter, som i de baltiske lande sammenlagt råder over mere end 30.000 m2 produktionsfaciliteter. Baltic Garden Group distribuerer træhavemøbler med FSC- og andre certificeringer til det europæiske marked. Kunderne er primært byggemarkeder og havecentre, større detailhandelskæder og engrosfirmaer i flere europæiske lande. Baltic Garden Groups omfattende produktsortiment omfatter sofaer, stole, borde, liggestole, hængesofaer og puder.

Sverix forarbejder omkring 500 m3 tømmer om måneden på deres moderne fabrik i Polva. Der er fire fluttunneler, en automatisk sprøjteenhed og adskillige airmix-sprøjtesystemer. Virksomheden benytter overfladebehandlingsløsninger fra Teknos til alle havemøbler, vinduer og døre. “Vi har samarbejdet med Teknos siden 1992, hvor vi gik over til 100 % vandbaseret overfladebehandling og fandt den helt rigtige partner i Teknos,” forklarer Magnus Gunnarsson. “Vi er meget tilfredse med samarbejdet. Teknos har en bred produktpalet med effektive produkter og tilbyder kompetent teknisk support.”

Til havemøbler, vinduer og døre i massivt fyrretræ anvender Sverix TEKNOL AQUA 1410, ANTISTAIN AQUA og GORI 661. HDF-døre overfladebehandles med GORI 615, TEKNOSEAL 4002 og AQUATOP 2600. “Til overfladebehandlingen foretrækker vi produkter, som er nemme at arbejde med, så vi opnår et optimalt produktionsflow og en holdbar overflade af høj kvalitet. Det er lige præcis, hvad Teknos’ produkter giver os.”