Transparent overfladebehandling til vinduer af træ

tonede transparente produkter, som bliver ved at være attraktive

Hvilket overfladebehandlingssystem er bedst at anvende? Vores lokale Teknos eksperter hjælper dig med at tage den rigtige beslutning. Vores anbefalinger af overfladebehandling til typiske krav er en god retningsgiver. I denne artikel: Transparent overfladebehandling til vinduer i træ.

Hvad enten der er tale om lokale, nåletræ eller tropiske træsorter som fx meranti, kombinerer transparent overfladebehandling muligheden for farve med materialets karakteristiske udseende. Teknos tilbyder et bredt udvalg af systemer, der kan anvendes til at skabe uovertrufne overfladebehandlingsløsninger. Men hvad er den optimale overfladebehandling til den opgave, du står med? Holdbarhedsklasse og forsegling er afgørende kriterier.

Træbeskyttelse: ja eller nej?

Holdbarhedsklassen bestemmer, om der skal anvendes træbeskyttelse. Hovedreglen: Træsorter fra holdbarhedsklasse 3 (det inkluderer alle nåletræssorter) skal altid behandles. Træbeskyttelse er en mulighed for holdbarhedsklasse 1-2, og i nogle tilfælde også tilrådeligt. Som eksempel gælder dette for hvid eg, som, selvom den ligger i holdbarhedsklasse 2, er modtagelig for blåsplint og derfor bør beskyttes.

Meranti er et særtilfælde. Der er betydelige variationer i massefylden på de typer, der anvendes til fremstilling af vinduer. Derfor varierer holdbarhedsklassen for meranti imellem 2 og 4 afhængigt af typen og massefylden; meranti med en holdbarhedsklasse dårligere end 2 skal beskyttes. Vægtklassen giver en indikation: Meranti fra 550 kg/m³ og opefter er generelt modstandsdygtigt nok til at klare sig uden træbeskyttelse. Vinduesproducenter bør derfor tjekke dokumentationen for vægtklassen, når de køber træ.

Egnede Teknos træbeskyttelsesprodukter er GORI 356 eller TEKNOL AQUA 1410-01, farveløse, vandige træbeskyttelsesprodukter giver pålidelig, effektiv beskyttelse mod blåsplint og træødelæggende svampe og overholder EN 599. De er velegnede til flowcoat og dyppe-processer, tørrer hurtigt og giver ikke misfarvning.

Den rigtige farve

Behovet for en sealer afhænger af trætypen. Ved hårdttræ bør porerne fyldes, før topcoaten påføres, for at opnå en optimal overflade. Det er ikke nødvendigt ved nåletræ. Men, hvis der ikke anvendes en sealer, bør V-samlinger og endetræ dog stadig forsegles.

AQUAFILLER 6500 kan anvendes som sealer. Den er vandbaseret og velegnet til alle typer træ. Gode afløbsegenskaber reducerer behovet for slibning og giver glatte, jævne overflader. TEKNOSEAL 4000-00 anbefales til forsegling af endetræ, og TEKNOSEAL 4000-01 til beskyttelse af V-samlinger.

Træets naturlige udseende kombineret med en passende farve er det, der gør transparent overfladebehandling så attraktiv. Derfor er det vigtigt at vælge den rigtige nuance. Grundingsproduktet bestemmer farven. Det bør altid være mørkere end det sidste lag overfladebehandling for at opnå dybt transparente mættede nuancer.

AQUAPRIMER 2900 flowcoat grunder findes i en lang række nuancer og giver en god farveudjævnende effekt og mulighed for helt jævne overflader. Dens fremragende proces- og befugtningsegenskaber reducerer mængden af slibearbejde og forkorter behandlingstiden.

De transparente varianter af AQUATOP 2600 er velegnede til topcoating. Deres uovertrufne klarhed giver naturlige, transparente nuancer. Takket være en velafbalanceret kombination af pigmentering og kemiske UV-absorbere giver de pålidelig UV-beskyttelse og er yderst vejrbestandige. Der er mulighed for glansgrader imellem 10 og 60 afhængigt af ønsker og behov.

Når det handler om farvetoner, kan vinduesproducenter roligt regne med råd fra Teknos. Teknos driver farvelaboratorier i mange lande. Vores lokale specialister hjælper med ordrerelaterede farvetoninger i henhold til byggespecifikationer, samt med at udvikle dine egne farvekollektioner. Hvis det efterspørges, kan Teknos' farvelaboratorium også fremstille individuelle farveprøver på kundens eget træ.

Produktoplysninger

Transparent overfladebehandling af nåletræ (3-lagssystem)

Transparent overfladebehandling af hårdttræ (4-lagssystem)

Holdbarhedsklassen for meranti

Holdbarhedsklassen for meranti varierer imellem 2 og 4, afhængigt af typen og massefylden; meranti med en holdbarhedsklasse på 3-4 (<550 kg/m³) bør altid beskyttes.