Travlhed hos Väderstad kræver til stadighedeffektivisering af maleprocessen

Väderstad-Verken er en af Europas førende producenter af maskiner og værktøjer til boring og jordbearbejdning. Virksomheden vokser med stor hast: Omsætningen steg med 42 % i 2007, og der forventes en stigning på 50 % i 2008.

Maskinerne fra Väderstad-Verken er så populære i dag, at det har været nødvendigt at indføre kvotering. Eksporten stiger hurtigst, og forklaringen herpå er Väderstad maskinernes effektivitet og holdbarhed og den stigende efterspørgsel efter fødevarer. Disse faktorer gør maskinerne særligt attraktive på baggrund af det stadigt stigende pres med henblik på at øge effektiviteten i landbrugets produktion.

Nyt malesystem

Väderstad foretager store investeringer i forskning og udvikling og hæver kvaliteten kraftigt. Det samme gælder overfladebehandling, hvor de skiftede fra oxiran til polyuretan i 2007. Resultatet var en kvalitetsforbedring især for holdbarheden af farve og glans. Dette er blevet hilst særligt velkommen blandt deres stigende antal kunder i de sydlige lande, hvor de mange solskinstimer udgør en større belastning for farvetone og glans.

I dag anvendes der et lag polyuretan malet direkte på sandblæst stål. Det pågældende produkt er TEKNODUR COMBI 3430-30 malet i et tørt lag på ca. 120 µm. Glansen er 75, og de anvendte farvetoner er rød og gul.

I maleprocessen er både kvalitet og produktionskapacitet blevet forøget

Forbehandlingsproces

Alle emner bliver sandblæst i en stålsandblæsningsmaskine på linjen og bliver senere blæst rene i en anden kabine med fire robotter, der er programmeret til omhyggeligt at fjerne alt resterende blæsesand fuldstændigt. Stålsandblæsningsmaskinen blev rekonstrueret denne sommer for at gøre forbehandlingsprocessen endnu mere effektiv. Sandblæsningstiden er blevet reduceret, og resultatet er blevet forbedret. 

De nye blæserensningsrobotter, blev installeret for at forbedre effektiviteten i processen. Tidligere blev blæserensning af malerobotten udført i et særskilt program og delvis manuelt. Nu er blæserensningen mere effektiv og mindre tidskrævende.

Maling og tørring

Maling foretages nu i to kabiner med en robot i hver. Disse kabiner er også stedet, hvor der efter behov udføres manuel maling. Malingen omfatter mange enkeltheder og rummer ca. 120 forskellige robotprogrammer. 

Vaderstad painting robot

Malingen ankommer i beholdere og pumpes over i ståltanke med omrørende og roterende pumpning. Malingen udføres som højtrykluftassisteret elektrostatisk sprøjtning. Udstyret blev leveret af Wagner og består af en 2-K Flexcontrol fødet af seks Leoparder. Behandlingstiden for sandblæsning, maling, forceret tørring og afkøling er blevet reduceret fra 6,5 til 4 minutter.

Tørretiden starter med en afluftning på 4 minutter efterfulgt af en syvtrins x 4 minutters konventionel ovntørring og så en tretrins x 4 minutters afkølingszone med anvendelse af frisk luft.

Både ovnen og afkølingszonen er blevet fuldstændig rekonstrueret og er konstrueret til at give en optimal tørreproces, der gør det muligt for emnerne at fortsætte til montage praktisk talt direkte fra afkølingszonen. Med det nye udstyr er ovntiden blevet reduceret fra 32,5 minutter til 28 minutter og endda med en højere emnetemperatur. Den højere emnetemperatur efterfulgt af den nye afkølingszone resulterer i et betydeligt mere holdbart malingslag på montageværkstedet, og tiden i afkølingszonen er blevet reduceret fra 20 minutter til 12 minutter

Generel forbedring

Presset på produktionen hos Väderstad kræver stadige forbedringer. I maleprocessen er både kvalitet og produktionskapacitet blevet forøget. Behandlingstiden for maling og tørring er blevet reduceret med 40 %, og et mere holdbart malingslag betyder nemmere montage med færre skader og en generelt set bedre kvalitet som resultat heraf.

Ola Wiberg og Per Nilsson hos Väderstad forestod opbygningen af malerværkstedet, der blev afsluttet på meget kort tid.

For mere information

Niels Hallum
Key Account Manager
niels.hallum@teknos.com

Stil et spørgsmål