I hjertet af Europa

Alting handler om mobilitet i HOLM (House of Logistics and Mobility) ved Frankfurt Lufthavn. Den innovative bygning er udstyret med vinduer af træ/aluminum fra Unilux - behandlet med Teknos' produkter.

HOLM (House of Logistics and Mobility) i Frankfurt

Hvis det helt perfekte sted for mobilitet og logistik findes, så er det her: Airport City i Frankfurts lufthavn. Ingen andre steder i verden er luft-, jernbane- og vejtrafik så perfekt forbundne. Med HOLM (House of Logistics and Mobility) har den tyske delstat Hessen og byen Frankfurt skabt et netværks- og innovationscenter for bæredygtig logistik og transport. HOLM er centrum for partnere fra logistik- og transportsektoren, og det samler eksperter inden for økonomi, videnskab og politik. Centeret tilbyder plads og ideelle netværksmuligheder til anvendelsesorienterede projekter, undervisning og anden form for træning og begivenheder for specialister.

Masser af plads til møder

Bygningen, som er designet af det anerkendte arkitektfirma fra Frankfurt, Albert Speer & Partner, dækker et samlet gulvareal på 17.000 kvadratmeter fordelt på seks etager. Ud over moderne kontorer indeholder den også mødelokaler, konferencelokaler og projektarbejdspladser til netværksbaseret arbejde samt tre foredragssale og et auditorium med 500 pladser. De mange fællesarealer er et særligt træk, som i høj grad fremmer kommunikation og samarbejde. Disse rum omfatter en inbydende foyer, et stort, åbent galleri, den åbne lounge med tagterrasse og, frem for alt, den såkaldte "X-Celerator", som er det bankende hjerte i HOLM. Denne trappeskulptur med forskudte niveauer på hver etage forbinder alle bygningens dele og tilbyder adskillige siddeområder, opholdsrum, kommunikationsfora og forfriskningsmuligheder - perfekt til diskussioner og kreativt arbejde.

HOLM blev åbnet i juni 2014 efter en byggeperiode på 27 måneder og en samlet investering på 380 millioner kroner. "Vores bygning indeholder et fællesrum for tværfagligt samarbejde mellem økonomi, videnskab, politik og samfund, hvor samarbejdssatsninger og projektbaseret arbejde kan udvides og udvikles," sagde Oliver Kraft, den daglige leder for HOLM, ved åbningsceremonien. Bygningens ejer er Frankfurt-investoren Lang & Cie. Partnere i HOLM omfatter virksomheder som Deutsche Bahn, Deutsche Post, Lufthansa og Fraport, fire stiftende universiteter, tolv yderligere universitetspartnere og netværkspartnere såsom IHK-Forum Rhein-Main og Wirtschaftsförderung Frankfurt am Main.

Vinduer til passivhuse fra den markedsførende virksomhed 

HOLM har en bemærkelsesværdig facade med røde elementer og antracit-farvede vinduesrammer. Bygningens klimaskærm er energioptimeret efter standarden for passivhuse, og kravene til vinduerne var lige så strenge. Beslutningstagerne valgte vinduer til passivhuse fra UNILUX. De installerede træ/aluminiumrammer har en isoleret kerne med termisk isoleret trelags-glas og opnår en Uw-værdi på ca. 0,7. Vinduerne er udstyret med en særligt tilpasset form for solbeskyttelse med lysspredende systemer, som giver en optimal balance mellem sollys og varmetilførsel om vinteren.

"Bygninger, som lever op til standarderne for passivhuse, skal opfylde særlige krav for isætning af vinduesrammerne i bygningen," forklarer Christoph Herres, som er Design & Development Manager hos UNILUX. "Vinduer i store offentlige og kommercielle bygninger har imidlertid flere funktioner, som skal integreres i elementerne. I HOLM var disse de bedste termiske isoleringsværdier, støjbeskyttelse, indbrudsbeskyttelse, alarmsystem samt overvågning af ventilation og aircondition. Hver for sig er disse funktioner ikke noget problem, men at kombinere alle funktionerne var krævende."

Logistikken udgjorde yderligere en udfordring. Hundredvis af vindueselementer skulle leveres til tiden efter en stram tidsplan. For at undgå en arbejdskrævende transport til installationsstedet blev vindueselementerne løftet op til de enkelte etager, mens byggeriet stadig var i konstruktionsfasen, lige før betonlofterne blev sat på plads - en intelligent løsning, som var meget passende til opførslen af et innovationscenter for logistik.

Høje kvalitetsstandarder

UNILUX er Tysklands største producent af trævinduer og har hørt til WERU-gruppen siden 2014. På sine tyske produktionsanlæg i Rudersberg, Triptis og Salmtal producerer WERU-gruppen mere end en halv million vinduesenheder og ca. 16.000 døre om året. Mærkerne WERU (vinduer af plastic og aluminium) og UNILUX (vinduer af træ og træ/aluminium) er markedsførende inden for husbyggeri i deres segment. Produkterne sælges via et netværk med 1.350 godkendte specialforhandlere i Tyskland og resten af Europa. Koncernen har samlet mere end 1.200 ansatte og nåede et salg på ca. 1,3 milliarder kroner i 2015.

UNILUX-vinduer af træ og træ/aluminium fremstilles på produktionsanlægget i Salmtal omkring 150 kilometer syd for Køln. Virksomheden tror på en kombination af avanceret teknologi og omhyggeligt håndværk, og den har en ultramoderne, computerstyret maskinpark, erfarne specialister og sit  eget træningscenter. Kvalitetsstandarderne kræver maksimal præcision, minimal tolerance og gennemført omhu med detaljerne. Og denne politik har været en succes: inden for træ/aluminium og lodrette/vandrette vinduessprosser oplever UNILUX-brandet i øjeblikket tocifret vækst.

Overfladebehandling med Teknos-systemet

De højeste standarder gælder også for overfladebehandling. Unilux-vinduer er blevet behandlet med produkter fra Teknos eller GORI Industry siden 1994. Og det er vinduesrammerne i HOLM også. Fyrretræsrammerne er behandlet med tre lag bestående af TEKNOL AQUA 1410 træbeskyttelse, ANTISTAIN AQUA 2901-52 knastforsegler og AQUATOP 2600 topcoat i RAL 7005 (Musegrå). Med sine fremragende befugtningsegenskaber og høje tørstofindhold giver baselakken et ideelt grundlag for den endelige behandling og beskytter mod misfarvning fra udfældning af tanniner. Den blokfri AQUATOP 2600 topcoat har rigtig gode udvidelses- og flow-egenskaber og giver en robust finish i meget høj kvalitet - perfekt til den høje kvalitetsstandard for UNILUX-vinduer. Rammens ydre aluminiumsskal behandles med chromoxid-fri RAL 7005G Musegrå, som passer til træet.

House of Logistics and Mobility er et typisk eksempel på et moderne, sofistikeret byggeprojekt: et intelligent brugskoncept, innovativ arkitektur, optimeret energieffektivitet og de allerhøjeste standarder for teknologi og installationer. UNILUX-vinduerne bidrager til dette - også via Teknos' produkternes høje kvalitet.

www.frankfurt-holm.de
www.unilux.de
www.weru.de


Masser af plads til møder


Vinduer til passivhuse